Naturligvis Marsvinefoder er et nyt dansk foder skabt på baggrund af videnskabelige anbefalinger for hvad marsvin har brug for af næringsstoffer. Marsvinets særlige behov for Vitamin C og andre vitaminer og mineraler er tilgodeset og bliver løbende kvalitetskontrolleret så du er sikker på at din marsvin får alt hvad det har brug for, hver gang.
Når du vælger Naturligvis Marsvinefoder vælger du samtidig et græsbaseret foder, der er produceret i Danmark og ikke transporteret flere tusinde kilometer for at nå frem til dig og dine dyr. Dette er godt for både miljøet, danske arbejdspladser, din pengepung og foderets friskhed.
Marsvin er fra naturens side planteædere og deres naturlige føde er græs, urter og hvad de ellers kan finde i naturen. For at tilgodese marsvinets naturlige valg af føde, har Naturligvis marsvinefoder græs som den primære ingrediens.
Naturligvis Marsvinefoder indeholder hele 4% hørfrø. Hørfrø har mange gode egenskaber og én af dem er et højt indhold af essentielle omega-3 fedtsyrer. Omega-3 er med til at styrke immunforsvaret samt hud- og pelskvaliteten.
Methionin er en essentiel aminosyrer som marsvinet har brug for at få tilført via foderet. Specielt avls- og ungdyr har et øget behov. Naturligvis Marsvinefoder er tilsat ekstra methionin i en mængde der gør det egnet til dyr i alle livsstadier inklusiv avls- og ungdyr.
Naturligvis Marsvinefoder er produceret i Danmark til gavn for miljøet (kortere transport), dansk økonomi, danske arbejdspladser og under dansk lovgivning.
GMO fri
Sammensætning: Græspiller, roepiller, rapsskråfoder, hvedeklid, rapskagefoder, hestebønner, hørfrø, melasse, vitamin/mineralblanding, natriumklorid, DL-methionin, calciumcarbonat
Analytiske bestanddele: Fibrer (NDF) 31% – Protein 18% – Fedtindhold 5% – Træstof 17% – Råaske 8% – Calcium 0,8% – Fosfor 0,5% – Natrium 0,3% – Lysin 8,8 g/kg – Metionin 6,0 g/kg
Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber pr. kg: Vitamin C (3a312) 1.000 mg – Vitamin A (3a672a) 11.803 IU – Beta-caroten (3a160(a)) 14,0 mg – Vitamin D3 (3a671) 1643 IU – Vitamin E (3a700) 107 IU – Cholinchlorid 335 mg – Jern Jern-(II)-sulfat, monohydrat 58 mg – Iod Calciumjodat 0,8 mg – Kobber Kobber-(II)-Sulfat, pentahydrat 19 mg – Mangan Mangan-(II)-oxid 107 mg – Zink zinkoxid 90 mg – Selen Natriumselenit 0,34 mg
Holdbarhed: Foderet har en holdbarhed på 12 måneder fra produktionsdatoen
Mængde per dag: Der kan gives 10-30 gram per dag per marsvin. Derudover skal der altid være adgang til hø og friskt vand.