Forskellen på Skovflåt eller Tæge:
Flåt sæsonen er over os og naturen vrimler med flåter som aldrig før.
Rigtigt mange kalder fejlagtigt en flåt for en tæge, selvom de to dyr ikke har nogen ligheder.
Tæger er en gruppe af næbmundede insekter med cirka 40.000 forskellige arter, hvoraf der findes ca. 500 i Danmark. Blandt lægfolk bruges betegnelsen ‘tæge’ også ofte om skovflåter, hvilket dog er ukorrekt, da skovflåter er mider.
En tæge er derfor et harmløst seksbenet insekt, der mest af alt ligner en flad bille med en bred krop og som generelt er helt ufarlig for mennesker.
Tæger er kendetegnet ved særlige todelte vinger, der består af en hård del og en blød del.
Vingerne er hæftet til kroppen ved den hårde del, og er indrettet således, at den hårde del af vingerne skjuler den bløde del, når vingerne er foldet sammen. Dette giver tæger deres karakteristiske kryds på ryggen. De fleste tæger lever af at suge saft fra planter, men der findes dog arter, der jagter andre insekter.
Skovflåt derimod er den vi kender som blodsugeren.
Skovflåten er en mide, der tilhører klassen spindlere, som har i alt 8 ben. Den er mere specifikt en blodmide, der har forskellige stadier hvor den kan måle fra ca. 0,8 mm og op til 3 mm.
Den kan blive op til 11 mm, når den er blodfyldt. Hovedet, rygskjoldet og benene er mørkebrune.
Bagkroppen er normalt rødbrun, rynket og flad og ca. 2 mm lang, men når den er blodfyldt har den en drueformet og grålig bagkrop.
Munddelene er forsynet med modhager, der medfører, at skovflåten sidder godt fast, når den suger blod.
Skovflåten lever af blod som larve, nymfe og voksen.
Flåten kan suge blod fra mange forskellige arter af pattedyr og fugle, men suger kun én gang i hvert stadie.
Opdager du en flåt på din hund eller din krop, skal den fjernes med det samme:
- Brug neglene eller et koben til at gribe fat om flåten.
- Anbring neglene/koben så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt kobenet rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget. Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt, at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
- Vask bid stedet med vand og sæbe
Flåtfjerner (koben) kan du finde her:
https://www.petsnack.dk/produkt/flaatfjerner-koben/
Vi bruger hverken selv bravecto tyggetabeletter, nexgard spectra tyggetabeletter, seresto vet halsbånd, frontline vet eller bayvantic imod flåter,
da vi med egne erfaringer har oplevet hvor syg vores hund blev af de kemikalier antiflåt produkterne indeholder.
Så vi kombinere eucalyptus dråber i pelsen kombineret med Halsbånd mod flåter uden kemikalier på begge vores hunde.
Anti- Flåt- halsbånd uden brug af kemikalier. Danner en kemisk proces, som danner et tyndt støvlag i pelsen, som flåter ikke bryder sig om.
Vedligeholdelse:
De keramiske perler skylles og gnides under lunkent vand hver 2. uge og tørrer i sol eller under UV lampe for genopladning.
Holdbarhed: 1 år
Hunden skal bære halsbåndet hele døgnet for fuld effekt.
Hverken midlerne fra dyrlægen eller halsbåndene gør at flåterne ikke kravler på vores kæledyr.
Det gør de og opdager du en flåt så skynd dig, at fjern den inden den bider sig fast.
Tyggetabeletter, pipetter eller halsbånd gør at flåterne dør, når de bider sig fast på vores kæledyr.
Halsbåndets støvlag i pelsen gør at de fleste flåter kravler af pelsen igen, men der vil altid være ganske få som forsøger at bide sig fast. Her gælder det så om at få dem fjernet lige så snart de opdages.
Hos os er det nemt at spotte dem på vores Golden Retriver pga hans lyse creme farve, men på vores Collie som er sort er de svære at se.
Så vi roder dagligt hele pelsen igennem for om en flåt skulle have bidt sig fast – så vi kan få den fjernet med det samme.
Dog har jeg lært at flåt hunner har rød bagkrop og flåt hanner har sort bagkrop.
Så flåt hunnerne er nemme at se i en sort pels og det er ofte de sorte hanner vi finder kravle forvildet rundt i vores hundes pels – de leder efter flåt hunnerne.
Dermed ikke sagt at en flåt han ikke kan bide sig fast for det kan den, men den leder oftest først efter en flåt hun.